Rygestop

En session med rygestop og hypnose terapi foregår ofte på denne måde.

Ved første henvendelse vil du få en mindre opgave som du skal udføre inden du kommer til første session.

 

Ved første session.

Vi har en forudgående samtale, hvor vi taler om den forandring du ønsker. På denne samtale sættes der nogle mål for forandringen. Herefter sættes du i en lettere trancefordybelse, og derefter påbegyndes en forandringsproces. Du kommer stille og roligt ud af trancen igen, og vi taler efterfølgende om hvad der skal gøres fremadrettet. (ofte vil der være nogle opgaver til næste session)

Du er under fuld kontrol i hele forløbet, og kan til enhver tid selv komme ud af trancen igen, hvis du ønsker det.

Hvad er vigtigt når du vil gå i hypnose terapi med rygestop?

Det er vigtigt at, du først og fremmest er motiveret for at holde op med at ryge.

Spørg dig selv hvor stærk din motivation egentlig er, for at holde op med at ryge på en skala fra 0-10 hvor 10 er den stærkeste motivation.  Hvis du kan svare 10 vil du være motiveret nok til at gå i hypnose. Hvis du ikke er så højt på skalaen er der en mulighed for på en session at kunne arbejde med din motivation, inden rygestop igangsættes når du er motiveret til at stoppe med at ryge kan processen starte.

Det er også vigtigt at gøre sig klart om det er et eget ønske at holde op med at ryge, eller om det er en påvirkning fra andre, for hvis det er de andre der påvirker dig, er det ikke sikkert at din egen motivation er stærk nok til at stoppe, og så vil motivationen ikke være til stede, du skal virkelig selv ønske at stoppe.

Når motivationen er stærk nok sættes du i trance, hvorefter der arbejdes med dit rygestop.

Lene Andresen, Grønsundsvej 277 4800 Nykøbing Falster Tlf.: 22 33 86 98 CVR.NR 33821034
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk